Hold dit møde hos Marina

 

Lokaler til alle formål

Skal du bruge et lokale til et kommende event? Skal du holde møde eller konference med nem adgang til enten Storkøbenhavn eller Nordsjælland? På Hotel Marina finder du gode rammer til at facilitere enhver type arrangement. Vores lokaler fungerer både som selskabslokaler og mødelokaler samt til større konferencer. Samtidig byder Marinas lokaler på smuk udsigt over Øresund. I pauserne er der rig mulighed for at nyde en kop kaffe på vores terrasse eller spadsere langs stranden for frisk luft.

Med plads til helt op til 250 personer i vores største rum på 160 kvadratmeter, og små mødelokaler på 24 kvadratmeter, er vi fleksible til at facilitere netop dét arrangement, som du ønsker at holde.

Selskabslokaler i Vedbæk

Er der en bedre lokation at afholde et arrangement på end i lyse lokaler med havudsigt og kun 30 minutter fra byen? På Hotel Marina tilbyder vi flere selskabslokaler i forskellige størrelser og opsætninger, og vi kan nemt koordinere lokalerne og dagen, så det passer til netop dit arrangement. Samtidig har du og alle dine gæster mulighed for at overnatte på hotellet efter festen er slut, så I ikke skal tænke på hverken taxa eller togtider.

Fleksibel komfort til dit arrangement

Vi tilbyder fire lokaletyper i forskellige størrelser. Det maksimale personantal afhænger af, hvordan du ønsker, at bordene og siddepladserne arrangeres. Vores største selskabslokale har plads til op til 250 stående gæster eller 160 siddende gæster; det kan også opdeles i to lokaler, hvor der er plads til 75 gæster i hvert. Hvert lokale designes efter dine behov, så rummet optimeres efter dit arrangement – uanset om det er et bryllup, en konfirmation, en fødselsdag eller bare en fed fest. Alle selskabslokalerne designes efter dine ønsker, og du vil få adgang til lydsystemet, så I kan spille jeres yndlingssange under hele arrangementet.

Eventsted med udsigt over Øresund

I forlængelse af vores loungeområde ligger en stor terrasse med udsigt over marinaen i Vedbæk, som sætter stemningen for alle gæster. Skinner solen ikke, så spiller musikken indenfor, hvor man kan læne sig tilbage med et menukort over vores østrigske vine. Holder I et event på Hotel Marina, er I mere end velkomne til at benytte jer af både terrassen og loungen til at mingle og nyde en velkomstdrink, når jeres gæster ankommer. Både terrassen og loungen har masser af plads, så de er fleksible til at sikre en god start på jeres event.

Når festen er slut, kan dine gæster slappe af ved tanken om, at der ikke er langt til en behagelig seng. Book jeres ophold hos Hotel Marina, og slip bekymringerne om, hvordan og hvornår I skal tage hjem. Til vores mere seriøse gæster kan vi nemt transformere selskabslokalerne til konference- og møderum. Vi ser meget frem til at byde dig og dine gæster velkommen på Marina.

Hold din konference i Vedbæk

På Marina sikrer du, at din konference får de bedste rammer. Fortæl os, hvad dine behov er, så sørger vi i fællesskab for, at dit arrangement bliver præcis, som du vil have det. Vi står klar til at tage imod dig og dine gæster i vores fleksible lokaler.

Møder og teambuilding

Skal dit møde være nemt og simpelt? Skal der være fokus på teambuilding? Tag kontakt til Hotel Marina, så hjælper vi dig med at koordinere rammerne om lige netop det møde, du søger.

Er du stamgæst?

Til virksomheder, der har mange overnatninger hos Hotel Marina, tilbyder vi en rabatpris. Har du mange møder og konferencer på Marina eller i Vedbæk omegn, er det oplagt at få en aftale med os. Vi sørger for gode forhold til dig og dine kollegaer, og så får I naturligvis en personlig kontaktperson vedr. jeres aftale.

Hent vores brochure eller mødepakker her:

 

Mødepakker

Selskab brochure

Konference brochure