Renovering af Hotel Marina i Vedbæk

11. september 2019

Hotel Marina i Vedbæk moderniseres og forbedrer sin positionen på markedet. 50 af 126 værelser står allerede klar med højere kvalitet til overnattende gæster.

En større vision er ved at blive dannet ved Vedbæk Havn, som ønsker at gøre området til én samlet destination. Ejerne af Hotel Marina vil revitalisere hotellet, åbne det mod offentligheden, bygge nye boliger, skabe et nyt torveområde, tilføje services, der kan glæde lokale borgere og erhvervsliv, samt blødgøre overgangen fra hotellet til stranden og havnen. ”Hotel Marina har en helt unik beliggenhed og derfor også et kæmpe potentiale”, fortæller Manuela Iorga, ny hoteldirektør på Hotel Marina. Sådan en udvikling kræver dog en udvidelse af lokalplanen, som Rudersdal Kommune er begyndt at diskutere.

Sådan en ændring af lokalplanen kan tage mange år at bekræfte, og hotellet har brug for at få nyt liv med det samme. Derfor har vi påbegyndt en blød istandsættelse af de eksisterende værelser”, udtaler Per Denker Sørensen, adm. direktør i Core Hospitality, der driver Hotel Marina. 50 af de i alt 126 hotelværelser er færdiggjort, mens man forventer, at yderligere 46 værelser bliver moderniseret i efteråret.

Projektets omfang

For igen at blive en attraktiv destination for både turister og det omkringliggende erhvervsliv er der påbegyndt en blød modernisering af Hotel Marina. Projektet er allerede halvvejs med 50 værelser færdiggjort og igangsættelsen af opgraderinger i stueetagens fællesområder. Moderniseringen indebærer bl.a. nye gulvtæpper, nye fjernsyn, nymalede vægge, nye stole fra Normann Copenhagen, nye gardiner, nymalede vægge, et opgraderet låsesystem på alle værelsesdøre, ny bar, nye loungemøbler og en istandsat terrasse med flotte blomster og planter.

Vi er rigtig glade for, at vi har påbegyndt denne proces, og for at vi allerede nu er nået så langt. De nye værelser har fået et stort kvalitetsløft og vil helt sikkert blive taget godt imod af vores gæster. Jeg og holdet på Hotel Marina glæder os over, at vores rejse er begyndt”, siger Manuela Iorga, hoteldirektør på Hotel Marina.